Han har betegnet de nye forslag til fordeling af statsstøtten til danske museer som noget af det mest horrible, han har set. Og siden har de forslag, der skal danne grundlag for regeringens og Folketingets forhandlinger om en ny fordeling af statsstøtten til landets 97 statsanerkendte museer, mødt stadig mere kritik.
Nu har professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh udarbejdet sit eget forslag til, hvordan man kan fordele støtten. Den model tager højde for det meste af den kritik, der har været af de modeller, som en arbejdsgruppe under Kulturministeriet afleverede for en måned siden.








