Har du som tidligere elev på Det Kongelige Teaters Balletskole fået fysiske eller psykiske mén af at gå på den prestigefyldte institution, kan du måske få en erstatning. Det afhænger af den igangværende advokatundersøgelse af balletskolen, som teatret har bestilt.
Men for at deltage i den skal du selv finde frem til den inden 28. januar. For Det Kgl. Teater har nemlig ikke tænkt sig at kontakte tidligere balletbørn for at sprede budskabet.








