Roligt låser hun dør efter dør op og hilser med et friskt godmorgen på enhver, inden kaffe og morgenmad bæres ind i cellen. Eva kender sine indsatte og udfører ritualet med noget, der minder om glæde.

Lige indtil en dag, hun i en pause kigger ud mellem tremmerne i et vindue og ser en minibus komme med nye ’beboere’ – unge mænd i håndjern og med aggression i blikket. Hun genkender en af de nye fanger, og fra det øjeblik kommer hele hendes liv til at dreje sig om denne ene fange. Hun må tæt på ham.