Lad det være sagt med det samme: Selv pæne publikationer som Politiken har gennem tiden haft det lidt svært med de manipulations-etiske dimensioner af virkeligheden. Her på bladet især når det kom til fodbold.
Det kunne min kollega Henriette Lind fortælle i 2022. Hun fortalte den både fascinerende og noget foruroligende historie om, hvordan det var kutyme at klistre en løs fodbold på billederne, når fotograferne var kommet hjem med en film fyldt med billeder, hvor bolden ikke var med.








