To mænd, en kvinde, en foret kasse, en stationcar og et 2.400 år gammelt hoved af et menneske.
Det bestod den særegne kortege af, da Museum Silkeborg for nylig i hemmelighed kørte museets topklenodie, Tollundmanden, eller rettere hans hoved, de godt 40 kilometer østpå til Aarhus. Her på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet er det velbevarede mosefund med det fascinerende smil blevet skannet.









