En nærmest manisk optagethed af kærligheden og romantikkens desillusion og vanvidsdriveri rumsterer i vores tid og især på de sociale medier.
Selvudnævnte datingcoaches fylder nu påfaldende meget i mit Instagram-feed, de sidder ofte i deres bil og filmer sig selv. Flere af disse amatørdatingcoaches siger til mig, at jeg for Guds skyld ikke må skrive en sms til en eller anden gut, der ikke har svaret.
»Jeg ved, du har lyst til at skrive til ham, men lad være«. Siger for eksempel den morsomme coach José Caballero,men det er altså for sent nu, José.
Det begyndte alt sammen med, at jeg havde erklæret til en veninde, at det gik rigtig godt med at leve nærmest en nonnetilværelse, og at jeg stortrivedes alene. Min veninde havde det på samme måde og havde netop gjort det forbi med en fyr, hun datede, vi skålede i kaffe over al den kunst, vi skulle lave nu, hvor ingen mænd forstyrrede os. Solen skinnede, jeg lånte en bog af hende og blev siddende på bænken, efter at hun var gået. Men imens jeg sad og læste og passede mig selv, var der en stemme, der spurgte:
