»På et tidspunkt lånte jeg min venindes telefon og så, at der var en uåbnet besked fra ham«

Ung kærlighed læst op • Unge fortæller om det øjeblik, hvor kærligheden satte et særligt aftryk i dem.

Afspil eller pause lyd

Henter...

❌Der opstod en fejl:

Carrina Mortensen, 17 år, bor i Faxe og læser til pædagogisk assistent.

Jeg skulle holde en fest, og nogle af mine venner spurgte, om de måtte invitere ham med. Jeg kendte ham ikke, men da jeg så et billede af ham, syntes jeg, han så sød ud, og sagde ja. Det endte med, at han ikke kom, men vi begyndte at skrive sammen, og senere mødtes vi.

Han var meget kærlig og omsorgsfuld og rigtig flot, og jeg kunne mærke, at det her kunne blive til noget stort. Han var god til at vise mig, at han holdt af mig. Han arbejdede ofte rigtig meget, men han tog alligevel altid sin telefon, når jeg ringede til ham. Han viste mig også frem for sine venner, og når vi havde været til fest, fulgte han mig hjem. En dag hentede han mig også i lufthavnen foran hele min familie.

Men han ville ikke være kærester med mig, sagde han. Det syntes han ikke, han havde overskud til.

Han begyndte at tale om, at han ville flytte i egen lejlighed, og jeg fik det indtryk, at han og jeg kunne flytte sammen der på et tidspunkt.

Men til en fest blev vi uvenner, da jeg fandt ud af, at han havde set en masse andre piger ved siden af. Vi talte ikke sammen i en måned. Men en aften dukkede han uventet op hjemme hos mig, og efter det fik vi det bedre sammen, end vi nogensinde havde haft.

Det var der, vi var, da jeg en aften skulle holde fest. Han var ikke dukket op, og på et tidspunkt lånte jeg min venindes telefon og så, at der var en uåbnet besked fra ham til hende. Jeg kunne også se, at de havde skrevet rigtig meget sammen, og at han blandt andet havde spurgt hende, om hun ville flytte sammen med ham.

Det føltes, som om min krop nærmest stoppede med at fungere. Jeg blackede out og trak ind i et andet værelse, jeg kunne slet ikke være i rummet.

Da jeg ringede ham op, kom vi rigtig slemt op at skændes. Så skrev han til mig, at vi var færdige med hinanden. Det bad jeg ham om at ringe op og sige højt til mig. Da han ringede, var det ikke ham, der var i den anden ende, men en af hans venner. Han kunne ikke finde ud af selv at sige det til mig. Det var ikke i orden.

Bagefter blev han ved med at sige, at det var mig, den var gal med. At jeg var en overtænker. Jeg endte med at sige undskyld til ham flere gange. Selv om det jo ikke var mig, der havde fejlet.

Det er snart fem måneder siden. Jeg har skrevet til ham flere gange og spurgt, om ikke vi kan tale ordentligt om det. En del af mig vil gerne have ham tilbage. En anden del ved godt, at hvis vi fandt sammen igen, ville jeg nok tænke: Hvorfor er jeg egentlig her efter det, han har gjort?

Jeg skulle have gjort det forbi meget tidligere. I stedet endte jeg med at være i det i halvandet år, uden at han ville være min kæreste. Sådan vil jeg ikke behandles.

fortsæt med at læse

»Bagefter havde ingen af os travlt med at tage tøj på og komme videre. I stedet endte vi med at gå nøgne rundt i hans lejlighed i tre dage«