Siden John Coltrane døde for 57 år siden, har en hærskare af saxofonister forsøgt at gøre krav på hans musikalske bo – at claime arven efter denne ufatteligt betydelige instrumentalist og stilskaber.
En af de seneste i rækken, James Brandon Lewis, besøgte Copenhagen Jazz Festival i onsdags. Og lørdag aften stillede en anden af efterfølgerne op på tribunen med sit bud på forvaltning af den tradition: Lakecia Benjamin.






