Den kendte russisk-amerikanske journalist og prisvindende forfatter Masha Gessen er in absentia blevet idømt otte års fængsel i Rusland for at ’sprede falsk information om militæret’.
Det betyder, at Gessen, der bruger pronominerne ’de/dem’ og har dobbelt russisk-amerikansk statsborgerskab, ikke vil kunne sætte en fod i sit fødeland uden at blive anholdt, ligesom de ikke kan rejse til lande, der har udleveringsaftaler med Rusland, uden at risikere at havne i straffekoloni.