Den stadigt mere overbevisende nobelpriskandidat, ungarske Péter Nádas, giver os i sin seneste og nok sidste moppedreng af en roman med rod i Ungarns fortvivlede historie et kik ind i et samfund uden samvær, uden samvittighed, uden sigte. Bogen kalder Nádas ’Gyserhistorier’.

I den provins, hvori Nádas før Murens fald i 1989 levede i frivilligt eksil, drev bogens hovedpersoner ligesom Donau dvask gennem et bøh-land af mørkemænd, irriterende genfærd, uforløste minder og åbne sår på sjælen. Ved vintertide fryser landskabet til. Selv druknedøden under isskosserne kan lindre sjælssmerten.