Så taler alle igen om Katherine Diez. Undtagen, selvfølgelig, alle dem, der ikke gør, fordi de forstår, at der findes vigtigere ting i verden. Dem sætter vi lige en fed parentes om, så vi andre ikke behøver at hykle om, hvor lidt interesserede vi er i den tidligere litteraturanmelder og influencerfænomenet Katherine Diez, der tilbage i januar befandt sig i en omfattende plagiatskandale.

Sagen kastede Diez ud i en shitstorm, hvis meget konkrete og hadefulde sexisme i diverse kommentarspor kun blev overgået af den meta-sexisme, der lå i skadefryden over, at plagieringen blev tolket som en slags bevis på, at hendes vigtige feministiske platform kuldsejlede: Man kunne altså ikke være både smuk og klog.