Er det den kærlighedssøgende, kvindelige computerekspert Lisa Kornelius, der er hovedpersonen i ’Sort sensommer’?
Eller den halvt bosniske, halvt danske vicekriminalkommissær Daniel Trokic, som elsker det tyske heavyband Rammstein og spiser af gryden, når han er alene hjemme (hvilket vil sige som regel altid)? Spørgsmålet er ved romanens slutning stadig så åbent, at det tager en del af fokus fra historien: opklaringen af mordet på en køn, ung antropologistuderende og mor, hvis lig bliver fundet skændet og anbragt på bizar vis i Marselisborg Skov i Århus.





