Polarpoeten

Slæderejse. På 5. Thuleekspedition ville Knud Rasmussen rejse tværs over Nordamerika til Alaska for at finde spor efter eskimoernes vandring. Ekspeditionen fra 1921-24 kaldes ofte verdens længste slæderejse.
Slæderejse. På 5. Thuleekspedition ville Knud Rasmussen rejse tværs over Nordamerika til Alaska for at finde spor efter eskimoernes vandring. Ekspeditionen fra 1921-24 kaldes ofte verdens længste slæderejse.
Lyt til artiklen

På den anden side af hyttens væg peb vinden forbi, og temperaturen var som oftest på den kolde side af de 30 graders frost.

Inde i sin sovepose – et sted i Hudson Bay i starten af 1922 – lå den 23-årige Helge Bangsted og skrev på sit livs eventyr i små, pertentlige notesbøger. Hver dag gjorde han optegnelser om vejret, om møder med eskimoerne og om jægernes større eller mindre held med at få nedlagt sæler, rensdyr og hvalrosser, som kunne holde ham selv og de øvrige folk i polarkulden i live. I alt nåede Helge Bangsted at fylde syv brune dagbøger med sin sirlige skrift, mens han var deltager i den 5. Thuleekspedition som assistent for ekspeditionens leder, den berømte polarrejsende Knud Rasmussen. Det er optegnelser, som sammen med en række andre notesbøger, adskillige tegninger og flere hundrede fotografier hidtil har været utilgængelige for både offentlighed og forskning, men som bliver sat til salg om halvanden måned og foreløbig er vurderet til en halv million kroner. Den 5. Thuleekspedition i 1921-24 var både den længste og mest betydningsfulde af samtlige Thule-ekspeditioner, og dette er også en del af baggrunden for, at auktionsfirmaet Bruun Rasmussen har store forventninger til salget af Bangsted-arkivet. »Oplysningerne om ekspeditionen har fortrinsvis været baseret på Knud Rasmussens optegnelser, men med Helge Bangsteds dagbøger får vi et nyt førstehåndsindtryk fra turen«, siger direktør Sebastian Hauge Lerche fra Bruun Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her