Varg Veum er næsten lige blevet fyret fra sit job som socialarbejder og næsten lige så nylig blevet skilt. Nu er han altså her i 1979, en ensom ulv forklædt som privatdetektiv i Holbergs, Amalie Skrams og regnens hansestad, det majestætiske Bergen.
En dreng ved navn Roar har fået stjålet sin cykel af nogle skidte knægte, moren er enlig, ulykkelig og ensom, så Varg spiller tough guy, sej gut, og tager sagen på sig uden at få en krone på lommen.







