Hvem er jeg egentlig? Hvor længe bliver jeg ved med at være mig?
De fleste kan besvare disse to spørgsmål uden nogen slinger i valsen: »Jeg er Ib Mogens Hansen, jeg er folkeskolelærer, ophavsmand til sagaen om ’Hare Olsen’, far til to sønner, bosiddende på Amager, beskæftiget i Vanløse, gift med Hanne, glad for mit sommerhus, livslang abonnent på dagbladet Information, indædt republikaner osv.«, som et tænkt svar eksempelvis kunne lyde. Men hvad med den dag, man slår øjnene op og vitterlig ikke kan huske, hvem man er? Vi kommer til at tænke på problemstillingen, fordi vi jo for to uger siden her på siden fortalte om Ulfs dejlige bibliotek i det gamle norske fiskebrug.







