Sig mig lige - Henning Mortensen

Lyt til artiklen

Er der ting, der bedre kan udtrykkes i kriminalromanens form end i f.eks. erindringsromanens?
»Mine ’kriminalromaner’ er sorte farcer, fabler, eventyr – og de ligger et godt stykke fra Ib Nielsen-serien, selv om også de indeholder det ’detektiviske’: Den unge mand er jo på jagt efter den skjulte virkelighed, den virkelighed, som forældre, lærere, politikere forsøger at sløre. Det begynder allerede i ’idyllen’ ’Havside sommer’, hvor han første gang hører ordet gaskammer«.

Er egnen mellem Horsens og Odder virkelig mere bundkriminel end alle andre danske lokaliteter?
»I romanen har forfatteren anbragt en ren satan på en ellers nogenlunde fredelig egn. Og herefter får du alle involverede personers reaktioner på dette uforståelige ’sorte hul’. En af reaktionerne er René Munkholms, som overlevede angrebet i forrige bind, men nu stikker af sammen med sin kone. Og det er så skæbnens ironi, at netop de, der flygter, skal dø. Jeg synes i hvert fald, jeg kan høre en universel latter ude i baggrunden. Læg også mærke til, at den charmerende djævel citerer fra de viseste af de vise – næ, du må selv finde ud af, hvor de direkte eller skjulte citater stammer fra! Fanden siger det rigtige, men på de forkerte tidspunkter. Det er en leg. En del af en atomisering, der siger så meget, som at vi lever i den fuldstændige ideologiske opløsnings tid, alt kan siges, alt har betydning eller ingen betydning«.

Men derfor behøvede en roman af sådan en god, gammel kritisk venstreorienteret forfatter som dig vel ikke have titel fra en vuggevise af en gammel nazist som Harald Bergstedt? »Din fjende siger det rigtige, og din ven det forkerte, og lidt efter er det meget passende omvendt, indtil det atter skifter, og til sidst ved du ikke, hvad der er op og ned i denne verden. Bare læs aviserne. Det er derfor også en nazist, der har skrevet en af de mest virkningsfulde sange, jeg kender fra min barndom. Simpelthen en af de bedste«. Efter fugle- og patterovdyrene i de to første titler kommer turen måske til hajerne eller edderkopperne i bind tre?

»Næ, i den tredje og sidste romans handlingsfelt, der er omfattende og indviklet, beskriver jeg en griseproducent og hans omgangskreds. Jeg håber ikke, du har griseproducenter i familien? Der er ét mord i romanen, i et miljø med berøring til den polske mafia. Men jeg forlader ikke fugle eller pattedyr, men laver en kombination mellem dem i den tredje roman, hvor ’hovedpersonen’ bliver en lille gris med vinger. Hun hedder Rita Korsika, og det kommer romanen også til at hedde«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her