Det er frygtelige forbrydelser, der beskrives i bogen. Hvor henter du inspiration?
»Jeg ser og læser mange krimier. De mørkere sider af menneskesindet interesserer mig. Det er spændende at grave ned i folks motiver og bevæggrunde for at gøre noget, som er ulovligt, strafbart og makabert. Der forekommer så meget grumt i tilværelsen, og krimien er mit alibi for at beskæftige mig med det. Men jeg er blevet mere kritisk. Der skal meget til, før jeg gyser«.
Hvad tilfører sporet om Dictes fortid romanen? »En personlig vinkel. Når jeg sender Dicte ud på en personlig odyssé, gør det fortællingen følelsesmæssigt lettere identificerbar. Samtidig får det mig til at holde balancen imellem krimiplot og samfundsskildring. Det er vigtigt, at det hele hænger godt sammen. Det kan sagtens være makabert og troværdigt på samme tid«.
Dødsstraf, seksuelt misbrug, hævn, terror, ytringsfrihed – det er store emner, romanen tager op. »Ja, det diskuteres dagligt i medierne, så hvorfor ikke også gøre det i romanen? Nok er det store emner, men det skal ikke forhindre i at tage dem op. Jeg har ikke berøringsangst. I fiktionens verden er der ingen grund til at være bange, her kan man ’slippe af sted’ med meget – mere end på avisens debatsider. Og så er krimien en oplagt genre at portrættere samtiden i«.
