Det er heldigt, at tiden ikke ender med at kaste et forsonende skær over det østtyske diktatur.
Bag koketteriet og sentimentalisering af de gode gamle dage i DDR, som man f.eks. kunne opleve i den, indrømmet, meget morsomme film ’Goodbye Lenin’, hober de saglige og stærkt kritiske bøger sig op. Uden egentlig at ville smudse sin akademiske sti til leverer forskeren Anne Sørensen et væsentligt bidrag til vores indsigt i DDR’s forbryderiske indre liv.







