I begyndelsen studser, ja stejler, man over det naivt selvhøjtidelige og banale univers i 30-årige Henriette E. Møllers debutroman ’Jelne’.
Jeg mener: par midt i 20’erne, der allerede har tradition for at sidde nytårsaften sammen med fem-seks andre jævnaldrende par og snakke om, at næste år skal de altså ses mere. Helt ærligt! Det lyder mildt sagt midaldrende.







