I det, der må betragtes som en art titelnovelle, foranstalter Jesper Wamsler (f. 1976) et litterært Möbius-bånd ved at lade en anonym mand tegne en skitse af en zeppeliner over på et stykke smørrebrødspapir; idet han ved sit vindue ser gennem tegningen, forekommer det ham pludselig, at to små prikker uendelig langsomt bevæger sig over fladen – de stammer imidlertid hverken fra papiret eller fra snavs på vinduesruden?
Gåden opklares tilsyneladende ved, at det går op for manden, at de to prikker hidrører fra to fugle, der langt ude i horisonten krydser himmelhvælvet.







