Har det haft karakter af mission for dig at skrive den? »Ja, en side af bogens formål er at videregive mine erfaringer til dem, der står i det svære valg, om de skal forlænge deres liv ved hjælp af en respirator. Det rører mig meget, at et fåtal vælger respirator og dermed dør. Jeg håber, at jeg kan være et positivt eksempel på, at et liv med ALS og respirator godt kan forenes. Ud over denne problematik indeholder bogen også eksistentielle overvejelser, som har en almen interesse. Selve skriveprocessen har været en god oplevelse af både intellektuel udfordring og selvterapi. Det er givende at formulere sine tanker og følelser«. Hvilken betydning har skrift og litteratur haft i dit liv? »Gennem min forskning er jeg trænet i at formulere mig præcist og i givne videnskabelige termer. Den basis har tjent mig i andre sammenhænge, hvor en større skriftlig opgave skulle disponeres. Min kærlighed til patologien ligger i at tolke og beskrive mikroskopets smukke og detaljerige billeder af vævsprøver. Jeg har primært læst faglitteratur, så min bog ligger langt fra, hvad jeg tidligere har beskæftiget mig med«. Hvad kan du sige om at være klar intellektuelt og samtidig fanget i en krop, der ingenting kan? »Jeg er i stand til at få tilfredsstillet mit intellekt gennem mine bevarede sanser og evnen til at kunne formulere mig. Mine reducerede fysiske muligheder kompenserer jeg for ved at dyrke de åndelige sider af tilværelsen. Jeg giver mig selv tid og lov til at glædes over ting, som jeg førhen fandt trivielle og banale. De fysiske tab er jeg blevet bedre til at håndtere end i starten. Jeg har accepteret min sygdom og kender dens væsen«. Jeg har læst, at du arbejder på en ny bog. Hvad handler den om? »Ja, jeg er så småt startet på en ny bog. Det skal være ren fiktion, men dog med paralleller til mit raske liv og oplevelser, som jeg har haft som en del af sygehusvæsenet. Den skal handle om, hvad der kan ske, hvis et strømlinet liv slås ud af kurs, og forventninger ikke længere kan indfries. Tilbage står et menneske, som må sætte sig over sine egne og omgivelsernes forventninger og finde sig selv bag facaden«. Tvivler du på, om du når at skrive den færdig? »Jeg håber, jeg når det. Den begrænsende faktor er kræfterne i mine fingre. Skulle de svigte, findes der øjenstyrede pc-programmer. Øjenmuskler lammes ikke eller meget sent i sygdommen, så jeg vil fortsat kunne skrive«.