Forbandede bjerg! udbryder vores helt, svenske Jacob Engler, da han forsøger at redde den italienske modemillionær Paulo Villari ned fra Everest.
Kulisserne rasler, og personerne knirker i David Lagercrantz’ bjergbestigerroman. Den opblæste italienske millionær, den autistisk sammenbidte svenske stjerneklatrer, den moderlige ankerkvinde, den latterlige amerikanske sexmodel, de overtroiske sherpaer, journalisten, vandbærerne og de bekymrede og dog uendelig solidariske forældre og ægtefæller derhjemme.





