I sommervinden’ lyder titlen på Peter Nielsens nye digtsamling, og den giver et godt indtryk af, hvad man kan forvente, nemlig en sagte brise af behagelige digte, der undersøger det at være til stede i verden og omgivet af den.

Som når man for eksempel befinder sig i den sommervind, der knapt nok registreres, men som alligevel er der et sted i bevidsthedens udkant, hvor den giver os fornemmelse af både tid og rum. Lige så uanmassende som sommervinden er Peter Nielsens digte, også på trods af deres ikke ubetydelige ambition om at bistå med at tilbageerobre den helt elementære erfaring af omverden: »Verden – og hvad man ellers fylder ind / i de par håndfulde sketcher som hverdagslivet til tider / synes at bestå af – bruger vores energi på at tilbageerobre / små hvide pletter af forudsætningsløshed«.