Baldursdottir var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2005 for sin beretning om stærke islandske kvindeskæbner i begyndelsen af 1900-tallet.
Lad det være sagt med det samme, Baldursdóttirs roman om kvindeskæbner i begyndelsen af 1900-tallets Island er pragtfuld. Man labber fortællingen i sig som den mælk, der er så afgørende for overlevelse i den islandske udørk, hvor gårdene trykker sig under gletsjere og vulkaner, og hvor havet tager mændene i månedsvis eller for evigt.







