Ole Hyltofts forrige roman hed ‘Københavnerpigen og kongemaleren’, og i den fik læserne kendskab til et fattigt Christianshavnermiljø, og man fulgte historien om den fattige pige, der får den talentfulde maler.
Nu er der gået mange år, vi er kommet op i 1940’erne, Danmark er besat af tyskerne, danskerne er sat under administration. Mange er imod tyskerne, andre kan se nogle muligheder i at samarbejde med dem. Det gør bl.a. en entreprenør, der har en ung, fremadstræbende arkitekt ansat hos sig.





