Hovedpersonen Ina i Ulla Taylors nye roman, ’Kvinder kan ikke grille’, er kæk i mælet.
Som en værtshusgæst blandt drikkebrødre bralrer hun løs om sit liv i en række stramt komponerede snapshots, hvor familierelationer i al deres tåkrummende overfladiskhed blander sig med utallige skoleskift, sygdom og den noget ældre kæreste Marco – det eneste menneske, der rigtig vil have hende.







