Hvorfor har du udgivet to bøger på én gang?

»Det måtte blive to bøger, fordi teksterne springer af to helt forskellige kilder. Men de er fælles om den metode, jeg har dyrket: vokaliseringen eller vokalmonokromen, som jeg kalder det«.

Hvorfor har du illustreret begge bøger med fotografier af modelbanetræer og – i ’Pan’ – plastikheste? »Jeg er ikke sikker på, at det er illustrationer. Det er nok bare for at skabe et visuelt rum, som måske indeholder noget af den samme stemning, der kan opstå i læsningen. Jeg har villet skabe nogle små sprogmiljøer; det er også det, hele min vokale praksis går ud på. Den normgivning, jeg har lagt over teksterne, har til formål at skabe nogle tætte miljøer af grafer, bogstaver, ord, sætninger, strofer og digte. Der er bygget et kunstig verden op, et lille fortættet miljø af noget, jeg har lavet, noget jeg ikke har kunnet finde lige så fortættet i virkeligheden«.

Er der lidt dukkehus over det? »Ja, det kan man da godt sige. Tableauer«.