Navnet ringer måske ikke umiddelbart en klokke, men The Atlanta-Journal Constitution er med sine 2,3 millioner abonnenter og 3 millioner onlinelæsere en af USA’s største aviser.

Det er også en avis, der i sidste uge kom på forsiden af andre aviser, da den fyrede sin litterære redaktør, Teresa Weaver, med den begrundelse, at der ikke var mere for hende at lave: Bogsektionen var strøget. Nedlæggelsen af stillingen var en økonomisk beslutning, forklarede en talsmand, men for landets forfattere og kritikere er elimineringen af bogstoffet fra avisens spalter samtidig en fralæggelse af ansvaret over for læseren. Boganmeldelser burde anses for »en samfundstjeneste«, sagde Pulitzerprisvinderen Richard Ford til New York Times. »Avisanmeldelser spiller en lige så stor rolle, som litteraturen gør«, fortsatte han. Fords udtalelser kommer som reaktion på en række omlægninger i de amerikanske avisers dækning af litteraturen. Først blev boganmeldelserne beskåret på lokalaviser som The Dallas Morning News, The Orlando Sentinel og The Cleveland Plain Dealer. Men for nogle måneder siden sendte det chokbølger gennem de litterære kredse, da to store aviser fra kulturcentrene Los Angeles og San Francisco kraftigt beskar deres dækning af litteraturen. Los Angeles Times’ bogtillæg, der af mange blev anset for at være vestkystens svar på det prestigiøse New York Times Book Review, blev lagt sammen med søndagsavisens opinionssektion, mens San Francisco Chronicle reducerede sine litterære sider med en tredjedel – alt sammen pga. dalende indtægter fra reklamer og læseres flugt til de elektroniske medier, lød det. Anmeldelser sælger bøger »Det er ironisk, at det er faldet i reklamesalg , der er begrundelsen for beskæringen af bogsektionerne, fordi anmeldelsen simpelthen er den eneste reklame, forfattere og bøger får«, siger redaktør Declan Spring fra det amerikanske forlag New Directions. »Det er ikke kun, fordi et forlag sjældent har råd til at sætte en reklame i f.eks. New York Times, men vores erfaring er, at reklamer ganske enkelt ikke sælger bøger – det er anmeldelserne, der gør det. Det er også anmeldelserne, der bestemmer, hvilke bøger boghandlerne beslutter sig for at købe ind. Uden dem vil en forfatter nå langt færre læsere, og forlagene vil sælge langt færre bøger, så det er virkelig et problem for amerikansk litteratur det her«. Og det er specielt et problem for den yngre og ukendte del af den amerikanske litteratur, forklarer Elisabeth Dyssegaard, der er hovedredaktør på Smithsonian Books: »Aviserne har de sidste par år skåret mere og mere ned på kultursiderne generelt, men det er specielt bogsektionerne, der har lidt, fordi der er så få reklamepenge at hente her, og det er noget, der især går ud over de unge forfattere. Hvis man blev udgivet af et godt og velrenommeret forlag for tyve år siden, kunne man godt regne med at blive anmeldt af alle landets store aviser. Det kan man ikke mere. I dag er der kun plads til bestsellerne, mens debutanter – der virkelig har brug for opmærksomheden – bliver helt overset«. Amerikansk forfattere – heriblandt Norman Mailer, Salman Rushdie, Richard Powers og Jonathan Safran Foer – har da også svaret igen på fyringen af Teresa Weaver med en indsamling af underskrifter i protest mod avisens nedlæggelse af bogsektionen. Samtidig arrangerede den litterære organisation The National Book Critics Circle en såkaldt read-in uden for The Atlanta-Journals kontorer, hvor tusindvis af lokale forfattere og litterære fans sidste fredag mødte op og protesterede ved at læse højt fra deres yndlingsbøger. En ny type anmeldere Mens forfattere og forlæggere ser boganmeldelser som et livsvigtigt organ i den litterære kultur, er det dog ikke alle, der mener, at dens forsvinden fra avisernes spalter nødvendigvis vil tage livet af litteraturen. For de mange litterære hjemmesider og blogs, der er blomstret op i USA inden for de sidste par år – heriblandt bookslut.com, marksarvas.blogs.com, beatrice.com og syntaxofthings.typepad.com – er det snarere udtryk for, at vi er på vej mod et mere demokratisk litterært landskab, hvor alles meninger er lige værdige. Som Edward Champion, der skriver om litteratur på sin hjemmeside edrants.com, siger til New York Times, formulerer den litterære blogger sig bevidst op imod »den traditionelle anmelders prætentiøse og gammeldags tone« og behandler i stedet litteraturen på mere subjektiv – og sjov – maner. Det betyder blandt andet, at det er et smallere og mere esoterisk udvalg af bøger og forfattere, der får opmærksomhed her end de bestsellere, man kan læse om i avisernes spalter, og det kan få stor betydning for salget af mindre udgivelser. Et eksempel er Random Houses antologi fra sidste år, ’This Is Not Chick Lit’, der startede en debat blandt nettets bloggere om, hvorvidt bogen levede op til sin titel eller bare var endnu et eksempel på den udvandede genre. Bogen er nu i sit sjette genoptryk og har solgt i over 45.000 eksemplarer. Men uanset hvor effektiv internettets mund til mund-metode kan virke, vil de litterære hjemmesider aldrig have samme kulturelle gennemslagskraft som massemedierne, mener Declan Spring og giver som eksempel fænomenet Jonathan Safran Foer. »Han er i dag en af de mest populære forfattere i USA, og det er han ene og alene pga. den anmeldelse (af ’Alt er oplyst’, red.), han fik på forsiden af New York Times Book Review for nogle år siden«. Heller ikke Elisabeth Dyssegaard mener, at de litterære bloggere gør den store forskel for salget af bøger: »Selvfølgelig betyder det noget, at en bog bliver nævnt i så mange medier som muligt, men de litterære bloggere har ikke samme brede læserkreds, som aviserne har«. Dertil er det de færreste forfattere, der ser sig tilfreds med blot at blive nævnt – endsige evalueret – af en blogger på en hjemmeside. De vil tages alvorligt af den etablerede kritikerstand med kvalifikationerne i orden og en institution i ryggen, som Richard Ford forklarede til New York Times: »Aviser er institutioner, og derfor har de et andet og mere ansvarsfuldt forhold til både forlæggere og læsere end en eller anden fyr, der sidder og skriver nede i sin kælder«.