I kattens mave

Lyt til artiklen

Kattens Værn får ikke et ben til jorden i denne iltre billedfortælling om ’Den sultne kat’.

Sådan er det nemlig med eventyr. De begynder igen i morgen. Men nu er det morgen, og den skrækkeligt grådige kat strækker sig og mærker sulten. Først sætter den mælk og mus til livs, senere følger bl.a. en gris, en statsminister (i habit) og endelig en hel bus. Da katten vil runde af med en slagtersvend, går det galt. Og alle personerne vandrer ud af kattens mave. Klar til at blive spist igen i morgen. Kun statsministeren ser lidt medtaget ud. Hvem kan dog fortælle sådan noget tøjeri? Det kan Eske K. Mathiesen. Han kan ikke lade være. ’Den sultne kat’ er kort (og præcis) i teksten. Til gengæld folder historien sig voldsomt ud i Ursula Seebergs billedverden. Det meste er set på klos hold uden pynt. Katten er frygtelig at skue i sit raseri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her