Farligt partnerbytte

Lyt til artiklen

At kalde ’Nye naboer’ en thriller er at tage munden for fuld.

Godt nok forekommer der nogle blodige mord. De introducerer meget effektivt historien, så man kan regne ud, at det ender ret skidt for nogle af de mennesker, bogen handler om. Men den nederlandske bestseller er ikke specielt uhyggelig, snarere et tæt billede af et ægteskab i opløsning, og som sådan fungerer den udmærket. I beretningen om sex og partnerbytte, til tonerne af rock’n’roll og indtagelse af stoffer, aner man en løftet pegefinger. Som historien skrider frem, er det ganske tydeligt, at der gemmer sig noget af en moralist i Saskia Noort. Måske er det derfor, hun er god til at beskrive turen ned i sølet, også mens den endnu føles pirrende. Udgangspunktet er noget så trist som et spædbarns død. Efter meget besvær, fertilitetstest og hormonbehandlinger bliver Eva omsider gravid. Med en donor. Ikke med ægtemanden Peter, for hans sæd er »doven«, som han igen og igen bittert påpeger i sin del af beretningen. Men den lille pige dør, da moderkagen løsner sig, og Eva tumler ned i et bundløst hul af sorg. Trangen til moderskab og det døde barn er hendes hele væren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her