Puk i tjeneste

Lyt til artiklen

MI5-agenten Liz Carlyle, som nogen allerede kender fra Stella Rimingtons debutroman, ’Udsat’, går en dag ind i sin yndlingsboghandel for islamisk litteratur. Hurtigt mærker hun, at der er ugler blandt reolerne, rævekager til det glas te, der er så almindeligt i den arabiske verden.

En terrorcelle synes at have skubbet sig ind imellem bøgerne, og Liz varskoer sine arbejdsgivere i hendes majestæts hemmelige tjeneste. Korpset med skæg og blå briller rykker ud, og samtidig bliver Liz flyttet til en anden sag koncentreret om en gammel irsk modstandsmands død og en engelsk muldvarp inden for IRA, som kan fortælle, at ikke kun har den irske organisation forbindelse med islamiske kolleger udi terror og pludselig død, irerne har også en muldvarp i Liz’ egen afdeling for lyssky sager og clandestine-operationer. Liz må tage affære, og det gør hun så på glimrende vis. Irsk dobbeltagent ’Hemmeligt våben’ har fået megen reklame og ståhej, fordi forfatteren, Stella Rimington, i begyndelsen af 1990’erne var chef for det både hæderkronede og effektive engelske efterretningstjeneste, faktisk landets kontraspionage, MI5. I 1995 blev hun så sendt på pension med en adelstitel, og fint nok, det skal bestemt ikke bruges imod hende, når undertegnede anmelder hendes nydelige roman. I diverse interview fremstår hun som en både sympatisk og klog bedstemor, som meget bestemt og markant gør opmærksom på, at hendes romaner er mere fantasifuld fiktion end kalkeret fakta fra hendes virke i landets efterretningstjeneste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her