Fra de yderste skær

Lyt til artiklen

I to år boede Ida Jessen på den lille ø Træna ved Polarcirklen fire timers sejlads fra fastlandet.

Det gav inspiration til de fire mysteriebøger om Eva og Jan, som er noget af det fineste, der er skrevet i dén genre. Endelig, endelig tager forlaget Klim sig sammen til en genudgivelse. Til gengæld kan ingen nu undslå sig for at købe ’Troldtinden’, ’De døde skær’, ’Fuglefar’ og ’Slangesmykket’ i ét, stort bind til en meget billig pris! Historierne om Eva og Jan bobler af eventyrlyst. De er fortalt for børn, som ikke gider blive voksne. Af Eva. Mysterierne er ikke mere uhyggelige end godt er. Og venskabet imellem Eva og Jan er rent som en nyflået torsk. Naturen og fortiden spiller en overvældende rolle. Overalt er der spor efter mennesker. En hytte på skæret. Gods i en grotte. Fugtskadede dokumenter. Og den tunge, tunge skæbne som rammer i flæng. Sproget er silkeblødt som roligt vand under kølen. Handlingen er tilpas pirrende til også at lokke små husarer indenfor. Altid ender det godt. Ida Jessen afslutter med vilje sin serie, inden Eva og Jan kommer i puberteten og mister evnen til at se mysterierne i et forladt fyrtårn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her