Den fraskilte præst Inger er på anstrengt julebesøg hos sin eneste datter og dennes lille familie.
Det toårige barnebarns absurde, men i lyset af familiens sammenbrud naturlige spørgsmål: »Mormor, kender du morfar?«, datteren Susannes kølighed og hendes egen forfjamskede kejtethed sender Inger tilbage til sagsakterne, dagbogen og dermed følelserne fra dengang, hun og Susannes far Karsten blev skilt.







