Anders og Andrea!
Det lyder som to, der passer godt sammen. Og dog. Anders er ude i noget snavs light. Og nu er han så uheldig at komme forbi et brændende asylcenter på det forkerte tidspunkt. Andrea er netop begyndt som praktikant hos politiet i Hillerød. Hun har det heller ikke for nemt. Nu mødes de to i Benni Bødkers ’Mordbrand’. Forfatteren breder sin historie grundigt ud og skaber en stemning, der er nærmest – hyggelig. Handlingen skrider rettidigt frem imod en afslutning med sved på panden. Hvorfor er læserens nerver da helt i ro? Fordi man kan regne det meste ud på forhånd. Fordi sproget er alt for poleret og dialogen bovlam. Fordi intrigen er fersk som en fersken. Der falder de slag, man kunne forvente. Der er lidt fnidder hos politiet. Det er der også hjemme hos Anders i parcelhuset. Den overraskende slutning er ikke overraskende. Benni Bødker har skrevet én formidabelt god bog. ’Helvedesmaskinen’ er hyggelig på den gode måde. Han har skrevet fire glasklare vampyrbøger under fællestitlen ’Nattens børn’. Over for nutiden er det, som om den vennesæle fortælletone kommer til kort. Bogen virker som et afvist manuskript til et afsnit af: ’Anna Pihl og hendes mislykkede lillebror’.
