Det bliver en rigtig dyr film.
Det bliver det, vi i min barndom kaldte en ’helaftens’. Og så bliver den frem for alt MEGET forbudt for børn. Christian Mørks uimodståelige skrummel af en roman ’Darling Jim’ galoperer af sted på den indre widescreen som en gotisk gyser med hylende ulve, gispende ungmøer, et ridderligt postbud med utætte gummisko og et tobenet sexuhyre, der i mit hoved spilles af en ung Steven Seagal.





