Anita Amirrezvani er født i Iran og opvokset i Californien.

Hendes debutroman udspiller sig i Iran i 1620’erne, hvor shah Abba havde skabt et klima, hvor kunsten kunne blomstre. Tæppekunsten havde hans særlige bevågenhed, og den spiller en afgørende rolle i romanen om en ung pige, der sammen med sin mor må forlade en lille landsby, da hendes far dør. De søger ly i en velhavende onkels hus i storbyen Isfahan. Her behandles de nærmest som tjenestefolk, ikke mindst af den nærige tante, men pigen, romanens unavngivne jegfortæller, får et særligt forhold til onklen, der er en af lederne af shahens tæppeværksteder. Han begynder at undervise hende, da han ser hendes indlysende talent for at designe og knytte tæpper.