Som kunsthistorikeren Christian Elling engang sagde: »Der er en grund til, at de berømte værker er berømte: at de er de bedste«. Lars Peter Rømhild er fhv. lektor i litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og med denne bog om sin yndlingslæsning springer han ud på det dybe, men som den erfarne frisvømmer, han er, påstår han ikke, at det er de 100 bedste romaner og fortællinger i verdenslitteraturen.
Han har til formålet skabt næsten-superlativ-formen ’100 bedste’. Det må cirka betyde, at de 100 udvalgte tilhører kvalitetslag A, men at det er hans subjektive valg. Andre ville kunne stille med andre ’100 bedste’. Om smag kan der ikke diskuteres, slet ikke om lektor Rømhilds smag: Den er den bedste – men heldigvis uforudsigelig. For at gøre opgaven lidt mindre selvmorderisk holder han sig til de fortællende prosagenrer. Her er kun to episke digte: Paludan-Müllers ’Adam Homo’ og det anonyme ’Sir Gawain and the Green Knight’ fra 1300-tallet om en af ridderne ved kong Arthurs runde bord.
