Den danske Ellen bor på solsiden af søen Thun i Schweiz sammen med sin mand, lægen Peter.
Ham mødte hun for 22 år siden i et fly og blev straks overvældet af følelsen af, at denne mand måtte hun have. Det fik hun også. Hun blev gravid, de giftede sig og flyttede ind i hans barndomshjem. Nu er hun i fyrrerne og har sagt sit job som sygeplejerske op. Børnene er i arbejde eller under uddannelse. Hvad har hun at se frem til andet end rollen som velpræserveret »seniorsild« – et af de nye ord, romanen har lært mig! Lisbeth Bruns nye roman er en ægteskabsroman, der indlevet viser følgerne af, at to mennesker gifter sig uden at kende hinanden noget videre. Er det en moderne demokratisk mand eller en forstenet patriark, Ellen har levet sammen med? Det er ikke rart at stille sig selv sådan et spørgsmål efter årtiers samliv. Den del af romanen, der er ægteskabsbeskrivelse, er tankevækkende. Sødladne billeder Peter er sådan én, der altid vil have ret i en diskussion, og det får han – denne tiltrækkende mand, der samtidig er inkarnationen af gammeldags schweizisk pænhed og korrekt opførsel. Godt opdraget af sin oberstfar og selvudslettende mor.
