På en af de sidste sider i bogen ’Når politik bliver pop’ præsenteres læseren for et stærkt billede:
’Det politiske cirkus’. Det er præcis sådan, man af og til kan have det som iagttager af dansk politik. Træt af illusionsnumre, savsmuld og overdrevne fagter. Og måske med en vammel smag af syntetisk candyfloss klæbende til drøblen. Det er betegnende for bogen, at læseren skal gennem godt 130 sider, før domptøren Mads Storgaard Jensen svinger pisken. Bogen vil hellere analysere end debattere – og det er både dens styrke og svaghed. Styrke fordi Storgaard, som filosof og semiotiker, kender sine linselus i dansk politik på gangen. Han beskriver med utallige eksempler skarpt og præcist forskellen på symbolpolitik og realpolitik. Symbolpolitik er for eksempel et begreb som ’sammenhængskraft’, der lige så ofte er på socialdemokratiske som på borgerlige politikeres læber. Ikke sandt? Det er et klæbrigt og konstrueret ord helt uden realpolitisk værdi – men som emmer af symbolik. Fipskæg og Gucci Bogens budskab er en kritik af denne udvikling og ikke mindst mediernes fokusering på de ’nemme’ sager. Men det er også og nok så væsentligt en nuancering af begreberne. For nogle gange er symbolpolitik koblet til realpolitik – eller har realpolitiske aspekter.
