En dag samlede jeg Information op fra dørmåtten, og de første linjer af generalsekretær Jørgen Poulsens bandbulle mod regeringen, fordi den »svigter de mest grundlæggende menneskelige principper«, sprang lige i synet på mig. Årsagen var den, at en oberstløjtnant havde erklæret, at man i kampen mod terrorisme »måske må bruge forhørsmetoder, der går ind under det, vi normalt vil kalde tortur«. Jørgen Poulsen råbte op, Jørgen Poulsen blev hørt, men om Jørgen Poulsens budskab er gået ind, tvivler undertegnede på, al den stund det nu er i orden at bruge oplysninger, der er fremkommet under tortur.
Den glidebane, Jørgen Poulsen advarede imod, befinder Danmark sig nu på. Hvad han siger til det, ved jeg ikke, for portrætbogen om ham, som har den lidt krukkede titel ‘Storyteller’, må have været undervejs, da Lene Espersen gav PET grønt lys for at bruge oplysninger indhentet under tortur i andre lande.
I spidsen for enhver indsamling
Jørgen Poulsen er kendt af de fleste danskere, for brænder det et sted i verden i form af krige, tørke eller kolossale vandmasser, der uden varsel overskyller store områder, og der er behov for nødhjælp, kan man være næsten sikker på at opleve Jørgen Poulsen se ud på én fra fjernsynsskærmen og med stor overbevisning og med sin ganske særlige sprogtone fortælle, at nu må jeg se at ryste op med noget, sådan at nøden kan om ikke afhjælpes så dog lettes.
