P.S. Krøyer griber blyanten. Effektivt fanger kunstneren de viltre lokker og det karakteristiske udtryk i Georg Brandes' ansigt. Krøyer dedikerer portrættet til Edith Brandes, den kendte mands datter, som straks indlemmer det i familiens stambog. En bog, som fra slutningen af 1800-tallet til 1940'erne kommer til at dokumentere, hvordan kulturpersonligheder fra hele Europa konstant runder stuerne hjemme hos Brandes eller krydser familiens og især farmands vej. Fra en russisk prinsesse 1. marts er det tykke familiealbum sat til salg hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København. Vurderingen lyder på en halv mio. kr. Begrundelsen for den meget høje pris skal findes i listen over bidragyderne. Det er mildt sagt ikke moster Karen og onkel Svend, der har afleveret deres tak for mad-rim i en beskeden gæstebog. Næh, i det tykke, grønne velouralbum flyder de kunstnerisk svungne fyldepennebogstaver hen over side efter side. Ikke sjældent efterfulgt af personlige hilsner til Edith Brandes eller til hendes far, Georg. »Albummet blev foræret til familien Brandes af en russisk prinsesse, og gennem flere årtier blev det Brandes' datter Edith, der satte sig for at samle minder og vidnesbyrd om sin fars store personlighed og venskaber«, fortæller kommunikationsdirektør Sebastian Lerche fra Bruun Rasmussen. Verden vil bedrages Af bogen fremgår det også, siger han, at Edith tydeligvis fik stor hjælp fra sin far til at samle de kendte folks hilsener, som nogle gange er en personlig hilsen kradset ned på et brevpapir fra et parisisk hotel, andre gange er små kunstværker. Og atter andre gange kan være enten et ukommenteret visitkort som fra tyske Bismarck eller en underskrift og tre små ord som fra en af verdens mest berømte videnskabsmænd. Albert Einstein, eksempelvis. Han har med små, sirlige bogstaver skrevet 'Verden vil bedrages', om end han gjorde det på latin, da han afleverede sin hilsen i 1920. Og den intelligente videnskabsmand lod sin lille hilsen stå helt uden kommentarer, hvorefter det står enhver frit for at tænke, hvad berømtheden mon har hentydet til. Kulturelle kendisser Men Einstein behøvede bestemt ikke føle sig alene hjemme hos Brandes. Berømthederne vandrede bogstaveligt talt ind og ud af stuerne. Fra det danske parnas og fra det store udland. Tag bare forfatterne, for nu at starte et sted. Thomas Mann, Rainer Maria Rilke, Emile Zola, Lev Tolstoj, Stefan Zweig, Henrik Pontoppidan, Henrik Ibsen, Jeppe Aakjær, Bjørnstjerne Bjørnson, Herman Bang, August Strindberg, Henry James, Selma Lagerlöf og Amalie Skram. Eller den musikalske verdens berømtheder som Edvard Grieg, Maurice Ravel, J.P.E. Hartmann og Igor Stravinsky. Og kunstnere som Auguste Rodin, Claude Monet og Michael og Anna Ancher. De to sidstnævnte har i øvrigt - som Skagenskollegaen Krøyer - afleveret små blyantskitser, som samlere formentlig ville betale anseelige beløb for at få lov at klippe ud af Brandes-stambogen. Michael Ancher med en næsten arketypisk, sammenbidt fisker med sydvest. Anna Ancher med en melankolsk udseende fiskerkone, hvis tunge træk indrammes af et tørklæde. En mand af betydning Hertil kommer folk fra samfundslivet i øvrigt. 'Fürst von Bismarck, Kanzler des deutschen Reiches', som der så effektfuldt står med gotiske bogstaver på det visitkort, han har afleveret til Edith og co., der også har hilsner fra berømtheder som Madame Curie, Fridtjof Nansen, Mylius-Erichsen, John Stuart Mill, Albert Dreyfus, Henrik Cavling, Georges Clemenceau og Henri Barbusse. Som direktør Sebastian Lerche fra Bruun Rasmussen siger, dokumenterer Edith Brandes' omfattende samling af hilsner, hvor stor en rolle Georg Brandes spillede i sin samtid. Og hvor vigtig en position han havde i ikke alene det danske, men også i det internationale kulturliv. Ediths latterlige lyster Forfatteren Jørgen Knudsen, som har skrevet en biografi i hele otte bind om Georg Brandes, har ofte spekuleret på, hvor stambogen mon befandt sig. »Jeg har altid oplevet stambogen som utrolig bizar. Det er jo hans helt besynderlige bøjen sig for Ediths snobbede og latterlige lyster. Hun har bedt ham om at formidle alle disse underskrifter og små breve, som han altså har ulejliget sig med i utallige tilfælde, men han har selvfølgelig været i forbindelse med dem«, siger Jørgen Knudsen. Han ser stambogen som et bevis på, at Georg Brandes i dén grad har stået på tæerne for sin datter, som har samlet på trofæer fra alle de berømtheder, som hendes far enten havde på besøg derhjemme eller i øvrigt mødte eller kommunikerede med. »Den er jo et kuriosum, men for autografjægere må den være meget værd«, siger Jørgen Knudsen. Han mener, stambogen kunne være en anledning til at fortælle historierne om Brandes' meget store netværk gennem et halvt århundrede. Ombølget af berømmelse En af dem, Brandes har kontakt med, er science fiction-forfatteren H.G. Wells. Han skriver til Edith Brandes, at det efter hans mening må være skønt at være datter af Georg Brandes, »som er den litterære faderskikkelse for så mange af os og den gode onkel for alle samtidige forfattere«. Endelig er der i bogen selvfølgelig også hilsner til den unge Edith Brandes - og familie - fra familien selv. Edward Brandes skriver 27. januar 1902: »Gamle bøger og unge kvinder, det er det bedste, en søgende finder«. Det er ganske vist Edith Brandes, der har stået for indsamlingen af de mange hilsner fra kloge og berømte hoveder, og ofte er hilsenen stilet direkte til hende, men ingen er undervejs i det meget, meget tykke album i tvivl om, hvor forbindelsen til de mange berømtheder går. Ligesom H.G. Wells noterer også Herman Bang, hvad det er den unge Edith er oppe imod. »Ingen arv er så vanskelig at løfte som et stort navn ombølget af berømmelse.«