Ideal Bar er fuldstændig proppet. Luften er tyk, varm og tilrøget. Selv om der er en halv time, til showet starter, må man kæmpe sig vej frem gennem mængden. Publikum sidder tæt pakket i de hvide lædersofaer, på skødet af hinanden eller i små grupper på gulvet. Behagelig loungemusik udgør baggrundslyden i lokalet, og dæmpede stemmer taler sammen, alt imens der drikkes fadøl og sippes farverige cocktails. Poesiglade danskere Vi er til københavnermesterskaberne i poetry slam. En moderne form for digtoplæsning, hvor udøverne læser deres digte højt. Og hvor publikum deltager aktivt ved at give de optrædende karakter. Klokken lidt over 20 indtager aftenens vært scenen. Han er iført klassisk kjolesæt med svalehale, butterfly og sorte læderhandsker. Med et par små læsebriller og et veltrimmet fuldskæg er han indbegrebet af en ung poet, der er gået rask ind i det helt forkerte århundrede. Hans præsentation af aftenens deltagere akkompagneres af lækker guitarmuzak. En kombination, der er med til at cementere stemningen for arrangementet. Det moderne, der møder det klassiske. Selv om poetry slam er en relativt ny kunstform i Danmark, har der dannet sig et stort og trofast publikum. De fleste er her for anden eller tredje gang, og det er alle afskygninger af poesiglade danskere, der er dukket op. Alsidighed Der er enkelte Frank Jæger-kloner blandt publikum, i fløjlshabitter og med viltert fuldskæg, men det er et langt mere blandet publikum end til en almindelig digtoplæsning. De fleste er unge i 20-30-års alderen, men rundt om de små oplyste borde sidder både pæne piger i smart tøj, goth-teenagere med sort eyeliner i det meste af ansigtet og midaldrende par. Efter at have forklaret reglerne og præsenteret aftenens syv deltagere og det første hold dommere giver værten ordet til aftenens første deltager, Thurston Magnus. Natasja Crones tænder Thursten Magnus er en lille fyr med en stor pelshat. Hans tekst handler om en, der hedder Ronni, som har læst på RUC og ikke kan lide den borgerlige regering. Han slutter sit 'slam' af med at fastslå, at lige meget hvad, så ender man altid med »netto, kvindehåndbold og at se på Natasja Crones tænder«. Så kan man tygge lidt på det. Den næste på scenen er en bleg ung mand, Peter Dyreborg. Med rød Lacoste-T-shirt, tykke briller og mørkt hår har han et klassisk nørdlook, der udseendemæssigt etablerer ham mere som Harry Potter som teenager end som poet. Hans slammingstil er lavmælt. »Det lidt svært at forstå, hvor han egentlig vil hen«, siger Louise Lykke Pedersen, 25, der er til poetry slam for første gang. Peter Dyreborg bruger da også en del af sine tre minutter og ti sekunder på at forklare, at han »ville ønske, han kunne frembringe et dybfølt digt om krisen i Mellemøsten«. Men det kan han altså ikke, og drengen i rød T-shirt går ikke videre til anden runde. Hvor er min fjernsyn? Så kommer aftenens alderspræsident. Den 38-årige Claus Ankersen. »Han ligner 'The lost member of Depeche Mode'«, hvisker en ung fyr blandt publikum. Depeche Mode-fyren har faktisk lidt Dave Gahan over sig. Med svedigt sortkrøllet hår, skægstubbe og militærbukser. Han fremfører et storslået digt om kys, der stilmæssigt vidner om, at det er en veteran i faget, der 'slammer' her. Publikum jubler og klapper. Nu er der for alvor kommet liv i dem. Aftenens yngste deltager er Lasse Thorning, 21. Han taler i en flydende og rytmisk strøm om sit fjernsyn, som han har smidt væk, og at han ikke har råd til at købe et nyt. Efter ham er endnu en ung poet på scenen. Han lægger sig fladt ned og snøvler i mikrofonen et minuts tid om, at han ikke kunne finde på noget at tale om, og derefter lister han af scenen igen. Den optræden udløser ikke de vilde point fra publikum. Vinder tager det hele Nana Svane, 20, og Eva Pers, 20, er dukket op, fordi det er gratis, »og så er det jo mesterskaberne«. Ingen af dem har været til poetry slam før, men de synes, det er rigtig fedt. »Det er langt federe end at betale 90 kr. for at gå til en koncert, eller i hvert fald lige så fedt«, siger Eva Svane. Efter første runde er to af deltagerne elimineret, og anden runde byder blandt andet på digte om tissemænd, salathoveder og kærlighed. Herefter ryger endnu to poeter ud, efter at publikum har afgivet deres stemmer. I tredje runde står slaget mellem Claus Ankersen, Lasse Thorning og Frederik Bjerre Andersen. Billige point Lasse Thorning fortæller om sit forhold til sin ekskæreste, meget ærligt og flot fremført, synes de to piger. Især Eva Svane er begejstret over den unge lyriker, »man bliver jo næsten helt forelsket«, siger Eva, Nana Pers er mere kritisk og er skuffet over den lave kvalitet af aftenens poesi og især over, at der ikke er nogen kvinder med. »Det er jo bare nogle dekadente rappere«, siger hun. Særlig et digt af Claus Ankersen, der gør tykt nar af piger, der gør sig klar til at gå i byen, falder ikke i god jord hos de to unge kvinder. »Det er billige point, når han taler om piger så stereotypt og nedladende, så ville det være federe, hvis han gjorde grin med sig selv«, mener Nana Pers. Isfisgris Det bliver da også den purunge Lasse Thorning, der vinder aftens hovedpræmie, to flybilletter til en valgfri destination. Hans sidste digt handler om kærlighed og om, hvordan han engang har kastet en snebold i øjet på sin kæreste. Under klapsalver og hurraråb bliver han iklædt et tigerskind og får en flaske vodka stukket i hånden. Efter kåringen forlader folk Ideal Bar og strømmer ud i vinterkulden. Mange skal tidligt op dagen efter, til arbejde, skole - og en mere poesiforladt hverdag. »Isfisgris - kærlig hilsen Louis«, siger Louise Lykke Pedersen. »Det er et haikudigt, jeg selv lige har skrevet«.