Betty Friedan var mere end nogen anden enkeltperson medvirkende til, at min generations kvinder kom til at frygte det hjemmepimpende liv i forstæderne, så meget, at mange os forkastede alt, hvad der hed husmorrolle. Hun var hjemmegående småbørnsmor i forstæderne, da hun i 1963 skrev bogen 'The Feminine Mystique', som på dansk fik den noget misvisende titel 'Farvel Kvindesag' i en ellers fremragende oversættelse af Kika Mølgaard. Konsekvensen var, at barnet så at sige røg ud med badevandet, og generationers nedarvede kvindeviden blev så marginaliseret, at vi i dag må lære at gøre rent via fjernsynet. Home-economics Sjovt nok startede den revolutionære bog som en undersøgelse, der skulle modbevise den dengang herskende opfattelse, at en højere uddannelse gjorde kvinder ulykkelige og uegnede til et liv som hustruer og mødre. 'Homemakers', som det hedder på amerikansk. Helt op til 1970'erne tilbød amerikanske colleges home-economics som hovedfag for at holde de begavede piger fra at fylde deres hoveder med jura, medicin, statskundskab og litteratur, som ville fremme deres frustrationer, når de blev lukket inde i forstæderne. Sindssyge husmødre Friedan, der døde 4. februar på sin 85-års fødselsdag, var selv en superbegavet student, den bedste i sin årgang fra det fornemme Smith College, og uddannet psykolog. Hun havde aldrig brugt sin uddannelse og arbejdede som freelanceskribent, mens hun passede sin familie. I løbet af hendes research, der skulle bevise det stik modsatte, gik det op for hende, at udadtil pæne, veltilpassede forstadshustruer i virkeligheden var tikkende bomber, der ventede på at eksplodere. De blev sindssyge af ikke at bruge deres hjerner. Friedan påviste, hvordan 1920'ernes og 30'ernes emanciperede, veluddannede, hurtigsnakkende kvinder - se kvindebilledet i lystspil fra 1930'erne, man har ikke set så raffineret kvindevid siden - efter krigen, da mændene vendte hjem og overtog de job, som kvinderne havde varetaget så glimrende, meget hurtigt blev forvandlet til passive smilende forklædebeklædte husmødre med pletfjerner dér, hvor de tidligere havde hjerne. Valiums storhedstid De teknologiske landvindinger havde gjort det klassiske kvindearbejde i hjemmet til en rimeligt overkommelig rutine og ikke nok til at fylde en normal kvindes liv. Det var også på det tidspunkt, at brødmiks, kagemiks og alle mulige andre tilsæt kun vand-produkter tordnede frem på markedet, så køkkenerne uden den store ulejlighed kunne få den eftertragtede duft af hjemmebag, og husmoderen kunne føle, at hun udrettede noget. Kvinderne fik hele tiden at vide, at de levede en idealtilværelse, så de turde ikke indrømme, at de i virkeligheden var dybt ulykkelige. Det var i Valiums storhedstid. Det er værd at minde om, når veluddannede unge kvinder i dag forkaster deres mødres karriereliv og gør deres børn og det nuttede hjem til deres livsprojekt. Robust humor 'The Feminine Mystique' blev med det samme en tordnende succes. Den betragtes ikke uden grund som en af de mest indflydelsesrige fagbøger i det 20. århundrede. Alene i USA er der solgt over 3 millioner eksemplarer, og den er oversat til mange sprog. Bogen gjorde med et slag sin forfatter til en af de ledende skikkelser i den amerikanske kvindesag. Friedan var med til at grundlægge The National Organisation for Women, bedre kendt som NOW, og var organisationens første præsident. Sammen med andre feminister som Gloria Steinem og Bella Abzug kæmpede hun for lige ret for kvinder, fri abort, ligeløn, forbud mod kønsspecifikke jobannoncer og mange af de andre ting, vi i dag tager for givet. Eller gerne ville tage for givet ... Det var nogle formidable damer, og de satte vildt rav i den. Jeg oplevede dem første gang, da jeg i 1970 som studerende på Columbia Universitetet begejstret deltog i den store ligeretsmarch ned ad 5. Avenue, under slogans som 'Kvinder har brug for mænd, som fisk har brug for cykler', 'Drop middagen - sult rotten i aften' og 'Don't iron while the strike is hot'. Marchens parole var 'Kvinders strejke for ligestilling', og selv om det generelle synspunkt i starten var, at ligeretsforkæmperne var nogle frustrerede hyæner, så havde de alle sammen megen robust humor. Stop the bombing now! Bella Abzug var et tordenskrald af en kvinde med karisma nok til ti. Hun blev valgt til Kongressen under sloganet 'This woman's place is in the House - The House of Representatives'. Jeg var selv som journaliststuderende med hende på valgkampagne. Det var under Vietnamkrigen, og Bella Abzug stormede op ad Broadway iført knaldrød kæmpehat, tordnede ind i supermarkederne og råbte med høj gennemtrængende røst »Stop the bombing now!«. De lammede handlende i kassekøerne spildte deres varer ud over det hele i chok. Gloria Steinem havde den for pressen irriterende fordel, at hun ud over være superbegavet også var køn - hun tog bl.a. undercover job som Playboy-Bunny og beskrev malende de rædselsfulde arbejdsforhold. Svært ved kritik Det job kunne Betty Friedan aldrig have fået. Hun lignede en mellemting mellem en ugle og en sanktbernhardshund og så altid ud, som om hun var gået hjemmefra på et ufuldstændigt tidspunkt af påklædningen. Hun havde et blændende vid og en frygtet replik, men som så mange meget offensive personer var hun personligt tyndhudet og havde svært ved at håndtere kritik. Hendes kontante form skaffede hende mange fjender - også i kvindebevægelsen. Der var de sædvanlige beskyldninger om, at hun kun interesserede sig for hvide middelklassekvinders forhold og ikke havde forståelse for marginaliserede grupper som lesbiske og etniske mindretal, men det afviste hun som rent sludder: »Mænd og kvinder er partnere. Vi bliver nødt til at finde en måde, begge parter kan holde ud at leve sammen på«, var hendes evige omkvæd. Hun startede en revolution. Den slags har som bekendt altid ofre. Man kan sige, at rengøringsekspertise er et af de mindre.