0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anbefalet læsning mod kaos

Konflikten om Muhammedtegningerne har trukket skel op mellem os og dem. Men i stedet for at henfalde til had griber en dansker i Hongkong til sin bogreol for at forstå. Her møder han bl.a. danske fundamentalister, en engelsk kogebogsforfatter i japansk koncentrationslejr og et norsk venusbjerg i Kina.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Der blev blæst giftalarm, da et hvidt pulver i morges dryssede ud af et brev i et postcenter i Hørsholm.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et sted i Bording står en mindesten, som jeg i en fejlhuskning fra barndommen mente kunne henføres til min farbror, der i sin tid var draget til Cuba for at kristne en samling formodede hedninge på de kanter.

For nylig fik jeg tjekket mindestenen og fandt ud af, at der er ubehagelige ting ved ikke at kunne læse som barn.

Stenen viste sig ikke at være rejst for min farbror, men for den i sin samtid meget kendte indremissionær Anders Stubkjær (1824-1902).

Konkret Paradis
Kort efter var en del bøger på vej til Hongkong og blandt dem var 'Bording Kirke og Sogn' af Hans Thomsen, der i et roligt og stille toneleje skildrer den danske vækkelseshistorie i dette sogn.

Og set ud fra en nutidig synsvinkel var det stærke sager, de bedrev i Bording.

De lokale kristne var af det missionske tilsnit, rundet af de folkelige vækkelser og ganske overordentlig overbeviste om egen mulighed for at komme i et Paradis, de opfattede som meget konkret. Og det var kun via den personlige frelse, man havde denne mulighed.

Had af et sandt hjerte
De troende fra Bording bøjede sig aldrig for statsmagtens forskellige tiltag. De holdt bønnemøder uden om den officielle folkekirke og blev kastet i fængsel for det. De accepterede ikke den autoriserede udgave af salmebogen fra 1864, men holdt fast i den gamle udgave.

De nægtede at synge fædrelandssange, for deres rige var ikke af denne jord. De blev kun tøvende soldater i forsvaret af Danmark, for nationen var ikke deres sag. De tilhørte allerede Guds rige. Deres bibelopfattelse var fuldstændig bogstavtro. De lod ikke deres børn konfirmere, hvis det ikke kunne ske på egne vilkår.

De saboterede og boykottede opsætsigt de statslige folkekirkepræster. De havde egne menighedshuse, egen uformel organisation, delvis egen økonomi, og de hadede af et sandt hjerte alt det lyse grundtvigianske fra København.

Det banker på helvedes port
De havde deres helt egen opfattelse af ret og rimelighed, og deres moralkodeks var enkel og overskuelig og ikke i alle tilfælde forbundet med love lavet af Folketinget. De var, med moderne ord, ikke integrerede i det danske samfund, og de afskyede den verdslige verdensopfattelse som pesten.