Da de var i praktik, mødte de den i forskellige indbindinger: I den stive udgave med skarpe kanter var der tale om direkte afbrydelser og pædagogkollegaer, der ville have dem til at tage telefonen, selv om de sad med en højtlæsningsbog i skødet og 14 lyttende børn. I den blødere form afslørede den sig bare som manglende interesse for bogudvalget. Som en af de tre nybagte pædagoger fra Jydsk Pædagogseminarium i Randers siger om pædagogers holdning til børnelitteratur: »Det der med at tage en bog ned fra hylden er ofte noget, man gør bare for at skabe lidt ro, når ungerne er lidt for opkørte. En bevidst holdning til at læse højt af gode bøger med et spændende formsprog er sjældnere, end man skulle tro, når man læser børnehavernes virksomhedsplaner«. Stafetten I går på en temadag om børnelitteratur på Jydsk Børnehaveseminarium i Randers præsenterede de tre unge pædagoger, Anne Sofie B. Frandsen, Cecilie Willumsen og Krunica Tutic, deres opgør med den slappe holdning til børnebøger. Børn lærer både sprogligt og kulturelt noget af at få læst højt, så det er ikke ligegyldigt, om der er vitaminer i litteraturen eller ej, mener de tre, som scorede 13 i deres eksamensopgave i dansk fra seminariet med den opsøgende højtlæsningspædagogik, 'Stafetten'. Efterfølgende har de fået Randers Bibliotek til at bakke op og BG Bank til at sponsorere. I foreløbig et år kan 'Stafetten' derfor nu rulle rundt i børnehaver i hele Ny Randers Kommune i form af to sorte trolley-kufferter: I hver kuffert ligger et folieret idéark med pædagogisk vejledning samt otte billedbøger og to kapitelbøger, alle udgivet efter 2000: Tanken er, at pædagogerne nok selv skal finde 'Mis med de blå øjne' og de andre klassikere. Det er den ny børnelitteratur med eksperimenterende billedsprog, de viger tilbage for. Smagsdommeri? »Pædagoger og forældre vælger, hvad de kender, og især bøger med en eksperimenterende eller lidt aparte streg går de udenom«, siger en af de tre pædagoger bag projektet, Cecilie Willumsen. Hun og kollegerne har valgt at hjælpe nysgerrigheden over for det nye lidt på vej i en presset pædagog-hverdag. De har overvejet, om deres selvbestaltede 'kanon' lugter lidt af smagsdommeri, men når den nye litteratur er så ukendt land, er inspiration nødvendig, mener de. Til gengæld overvejer de senere at ændre på 'Stafetten', så børnehaverne løbende skifter en af de 10 bøger i kufferten ud med en bog, de selv har holdt af. Tilsidesatte bøger Forestillingen om den nye børnebog som truet art er ikke grebet ud af den blå stue. Lektor i dansk på børnehaveseminariet i Randers, Anne Petersen, præsenterede på temadagen i går sin undersøgelse af 'Den tilsidesatte bog'. I undersøgelsen, der er blevet til som led i Socialministeriets projekt om læring i daginstitutioner, har Anne Petersen interviewet personalet og fulgt hverdagene og rytmen fra morgen til aften på 8 børneinstitutioner og 3 børnebiblioteker fra Falster og Hirtshals til Århus og indre Nørrebro. Det eneste eksemplar af en nyere børnebog, der var at finde på de otte daginstitutioner, var indkøbt på grund af sit tema om, at børn kan miste en forælder. Bogen stod i øvrigt inde på børnehavens kontor ... Forskel på ord og handling Gengangere på nutidens børnehavereoler var 'Aben Oswald' fra 1947, 'Cykelmyggen Egon' fra 1967 samt bøger om Alfons Åberg og Totte. Fælles hadebøger blandt pædagogerne, når de blev spurgt, var Byggemand Bob, Postmand Per og Disney-light-bøger. Ikke desto mindre stod de på hylderne overalt. »Der var en kolossal forskel på, hvad børnehaverne sagde, at de gerne ville, og hvad de faktisk gjorde«, konstaterede Anne Petersen, der med foredrag og besøg i adskillige børneinstitutioner over hele landet har »god grund til at antage, at det ser ret ens ud over det hele«. Vanedyr Anne Petersen ærgrer sig over at finde så mange Totte-bøger, »hvis forældede formsprog gør dem effektive til at gøre børn rigtig, rigtig trætte af børnebøger«: »Totte skal simpelthen ud«, tordnede Anne Petersen ud over den forskrækkede kreds af pædagoger og bibliotekarer på temadagen, og det fik hun ikke lov at sige uimodsagt. Men hun holdt fast og opfordrede til en mindre bevidstløs tilgang til børns læseverden med en oplevelse fra sin undersøgelse: Da hun interviewede en pædagog, der stadig læste de samme bøger for børnene, som han havde læst, da han gik på seminariet 25 år tidligere, spurgte hun hvorfor. Manden trak på skuldrene: »Det er vel som sex med konen: Det er blevet en vane«.