I dag skriver vi mail til hinanden, og de fleste af disse forsvinder med pc’ens sammenbrud.

Anderledes er det med breve: De er holdbare, så rundt om i arkiver og biblioteker ligger der et utal af breve udvekslet mellem berømte og mindre berømte danskere. På biblioteket i Sorø befinder der sig således en række breve, som B.S. Ingemann modtog fra sin penneven i Jylland – Steen Steensen Blicher. Man har kun Blichers breve, dem Ingemann sendte over til Jylland er forsvundet, for Blicher havde ikke synderlig orden, hverken i sine papirer eller i sit liv. Det er disse breve fra Blicher – sendt med store mellemrum i tiden 1817 til 1839 – de to formænd for henholdsvis Blicher-Selskabet og B.S. Ingemann-Selskabet har skabt en ramme om og kommenteret. Havde meget om ørerne DER VAR LANGE pauser i brevvekslingen, og de to udgivere forklarer det med, at Blicher havde så meget om ørerne, at han ikke fik svaret. Får man så noget væsentligt at vide i disse breve fra Blicher? Både og. I et af brevene – fra 1833 – skriver Blicher om, hvorfor han har konstrueret ‘Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog’, som han har. Ingemann har åbenbart gjort indsigelse mod de lange tidsspring i historien, og Blicher svarer: »For det første maae jeg erindre atter om: Hovedbegivenhederne ere reen historisk Sandhed, lige til Sophie Grubbes yderste Fornedrelse. Pro secundo: den korte Skizzering af M. Vinges og de lange Spring i hans Historie forekommer mig netop at være – tilgiv mig Udtrykket – stor tragisk Effect«.
Afskyede Heiberg FLERE STEDER I Blichers breve kommer han ind på Johan Ludvig Heiberg og hans bedrifter, og var der nogen, Blicher afskyede, var det Heiberg: »...ak! Mit Fødeland! Skal han være een af dine Digtere? Skal saadant et Miskmask være blant dine Juleglæder« og senere i samme brev: »... Vers uden Poesie, Kaadhed uden Vittighed, Spot uden Satire«. Blicher raser flere gange over Heiberg, og Heiberg anede ikke, at han havde denne fjende gående rundt i det fjerne Jylland og gav ham ved en lejlighed venligt fribilletter til en teaterforestilling! Læseren får i disse breve et vist indblik i Blichers univers, men rigtig væsentlige forekommer brevene alligevel ikke at være. Føler man sig skuffet, kan man trøste sig lidt med nogle af de digte af de to forfattere, som er optrykt, bl.a. ‘Hedelærken velkommen hjem til Nattergalen’ fra 1819. Digtet var Blichers velkomst til Ingemann, da denne var vendt tilbage efter sin store udlandsrejse i 1819.