Romanforfatter, freelanceredaktør m.m. Jo Hermann har skrevet en udmærket, men også mærkelig bog, der handler om kristendommen. Bogen hedder ’Hvis Gud er svaret – hvad er så spørgsmålet? 24 essays om kristendommen’. At den er mærkelig, skyldes først og fremmest, at den genremæssigt er uklar, og jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at finde ud af, hvad hensigten med den egentlig er. I bogens forord tager Hermann afsæt i den hårdtslående ateistiske religionskritik, der udgives for tiden, og anklager den for at føre en sort-hvid diskussion, hvor man tvinges til enten at være for eller imod religion. Den diskussion vil Hermann ikke ind i, for hun deler ikke det ateistiske udgangspunkt, men foretrækker i stedet at diskutere kristendommen og dens forhold til det politiske. Hermann er tilhænger af et sekulariseret samfund og mener, det er afgørende vigtigt at holde tro og politik adskilt. Derudover tilføjer hun, at hun ikke er kristen, men at hun som cand.mag. i latin har kendskab til og undervist i adskillige kristne tekster. Hermann kender altså noget til kristendommen, men er ikke selv kristen; hun er sekularist, men ikke ateist. Er hun mon selv troende, og hvad tror hun på, og spiller det i så fald nogen rolle for bogens anliggende? Så langt, så uklart. Efter denne præsentation kunne man formode, at bogen var et forsøg på at gennemføre en mere moderat og afbalanceret kristendomskritik end den, der kommer fra de militante ateister. Indføringer i kristendommens historie for begyndere Og det er den måske også. Men de fleste af bogens essays minder nu mest af alt om indføringer i kristendommens historie for begyndere. Det er informative tekster, der meget pædagogisk beretter om en stribe centrale begivenheder og problemstillinger i kristendommens historie, og Hermann demonstrerer stor viden og fint overblik. Men kritikken udebliver. Forlaget betegner bogen som en debatbog; i så fald er det en, der udmærker sig ved indimellem at anføre både argumenter for og imod et bestemt synspunkt uden at skære igennem og tage parti. Visse essays ville formentlig kunne fungere fint som diskussionsoplæg i folkeskolens øverste klassetrin; andre som undervisningsmateriale samme sted. De mest debatbogsagtige essay er det, der handler om kreationisme, og de to sidste, der dels advarer mod religionens forførende kraft, dels plæderer for, at religion og politik ikke må have noget med hinanden at gøre. Gud er uudgrundelig Religiøse argumenter bruges nemlig ofte til at lukke diskussioner med, og det er uforeneligt med den politiske virkelighed i et sekulariseret, liberalt demokrati. I det hele taget skal kristendommen – religionen som sådan – ikke blande sig i noget, man skal tage politisk stilling til, for religionen rummer ingen svar på de spørgsmål, der vedrører vores daglige livs praktiske problemer. Gud er med andre ord ikke svaret; og så kommer det, på nogle af bogens allersidste linjer: »For Gud er uudgrundelig«. Religionskritiske De 24 essays er religionskritiske, og så måske alligevel religiøst funderede; de er indimellem debatterende, men som oftest blot neutralt formidlende; Jo Hermann er hverken ateist eller kristen, men hvilken Gud er det så, om hvem hun mener at kunne vide, at han/hun/den/det er uudgrundelig? Ja, dét er så spørgsmålet. Og selv om ’Hvis Gud er svaret – hvad er så spørgsmålet?’ giver mange fine svar på mange gode spørgsmål, er dette desværre ikke et af dem.