Jeg når kun lige indenfor i lejligheden hos Tina Brown, før en ung kvinde – Tinas personlige assistent – viser mig ind i stuen, hvor en anden kvinde – Tinas husassistent – beder mig tage plads ved spisebordet.
Så ringer det på døren, assistenten tager imod en pakke og stikker dørmanden en dollar til buddet, og så kommer Tina Brown ned ad trappen fra 1. sal – lang, slank og velholdt og i sort fra top til tå. »Vil du have en kop te med?«, spørger hun med sin spidse, britiske accent og venter ikke på svar, da hun forsvinder fejende forbi mig ud ad svingdøren til køkkenet for fem sekunder senere at dukke op med ceremoniens påkrævede remedier: kande og kopper af kongeligt porcelæn, sødmælk og hvide sukkerknalder. Der er gang i den hos Tina Brown. En dame, der får noget fra hånden Men Brown er også kendt for at være en dame, der får noget fra hånden. I 1979, da hun som 25-årig blev redaktør for det britiske månedsmagasin Tatler, firdoblede hun bladets oplag og fik det udnævnt til ’Englands bedste blad’. Før hun rundede de 30, blev hun redaktør af det amerikanske tidsskrift, Vanity Fair, hvis oplag under hendes ledelse gik fra 200.000 til over en million.
