Joachims Fests forældre fandt det vanvittigt at skrive om Hitlers regime. Det var et »rendestenstema« om »andenklasses rakkerpak«, som man bare skulle glemme. Men unge Fest trodsede forældrene. RIAS, den amerikanske besættelsesadministrations radio i Berlin, bad ham fra 1954 producere en serie om nazismens spidser som led i forsøget på at animere en (vest)tysk demokratisk kultur. Udsendelserne blev i 1963 til denne bog, der i 1980 kom i udvidet udgave – og nu på dansk. Fest trækker på den – allerede dengang – enorme litteratur om Det Tredje Rige, men han strukturerer stoffet ud fra et personligt synspunkt. Fest går mere psykologisk til værks To hovedtendenser i den faghistoriske nazismeforskning har været dels den ’intentionalistiske’, der ser naziimperiets udvikling som konsekvenser af Førerens ideologiske masterplan, dels den ’strukturalistisk-funktionalistiske’, der ser diktaturets processer som funktioner af det overordnede, upersonlige system og institutionernes indre dynamik. Fest går mere psykologisk til værks. Han beskriver det 12-årige tusindårsrige ud fra systemets bagmænd. Først – over 100 sider – Føreren himself og via ham det overordnede historiske forløb 1914-45. Så portrætteres 14 spidser, der blev regimets ledende teknikere og administratorer – kejserrigets kurfyrster og lensmænd. Det er hovedparten af den bande, der i 1946 samledes ved Nürnberg-processen (de fleste blev hængt), plus et par, der blev likvideret eller begik selvmord: Göring, Goebbels, Heydrich, Himmler, Bormann, Röhm, von Papen, Rosenberg, von Ribbentrop, Hess, Speer, Hans Frank og Baldur von Schirach. Rodløse slagsbrødre og rå instinkter Tre kapitler tegner arketyper: den typiske officer, der svor Føreren troskab, den typiske intellektuelle, der gik i partiets tjeneste, den tyske hustru og moder, der inkarnerer kvinderollerne. Også andre steder opsøges det typiske: Partiets kronjurist, Hans Frank, blev ramt af Hitlers akademikerhad og overkompenserede som blodig generalguvernør i Polen fra 1939. SA-stormtroppernes leder, Ernst Röhm, forstod at organisere efterkrigsårenes bærme af rodløse slagsbrødre og rå instinkter og sætte terroren i system – indtil han selv blev offer for ’de lange knives nat’ i 1934. Med stor empati afdækker Fest de enkeltes herskende egenskaber og lidenskaber og viser, hvordan de blev hjul i det store maskineri – varianter af det ’totalitære’ og ’totalt disponible menneske’, der bidrog til at systematisere regimets vold og vanvid. Velskrevet – med næb og klør og engagement Her kan Fests bog siges at foregribe en hovedtendens i nazismeforskningen siden 1990’erne: den såkaldte Täterforschung, der forbinder den lille og den store historie ved at sætte spotlight på diktaturets funktionærer – de millioner, der som handlende individer og ’Weltanschauungstäter’ påtog sig at realisere nazismens mål. Det er stor portrætkunst og samfundsanalyse i ét, velskrevet – med næb og klør og engagement. Det dementerer al snak om »andenklasses rakkerpak«, for pakket fremstår som forbrydere af første skuffe.