Kryptiske eventyr

Lyt til artiklen

Cryptonomicon’ er en af de særeste romaner, jeg har læst meget længe.

Også en af de mest interessante og underholdende. Neal Stephenson er kendt i den engelsktalende verden, herunder også blandt danske science fiction-fans m.fl., som forfatter til romaner, hvor informationsteknologi, matematik, nanoteknologi, kodevæsen, sumerisk mytologi, alkymi, numismatik, computervirus, pizzaudbringning og mange andre mere eller mindre esoteriske vidensområder er vigtige elementer i komplicerede, personmyldrende frem- og fortidsfantasier af næsten dickensk format. Centralt i forfatterskabet står de otte (i nogle udgaver kun tre) romaner, som tilsammen udgør den eventyrlige ’The Baroque Cycle’, hvis ramme er 1600- og 1700-tallets verdenshistorie tilsat en del overraskende teknologi- og videnskabsstof.
Slutter med cliffhanger
’Cryptonomicon’, der udkom i 1999, er Stephensons første bog på dansk, og forlaget Hexameter har tilsyneladende valgt at dele den mere end 900 sider lange roman omtrent midtover, sådan at den danske udgave foreløbig slutter med cliffhangeren »Randy indser, at han og resten af Epiphyte(2) Corp. er kommet i dårligt selskab. Fortsættes«. Et usædvanligt greb, men mindre frustrerende, end man måske skulle tro, idet de foregående 400 siders vildtvoksende parallelhistorier med spring frem og tilbage mellem Anden Verdenskrig og vore dage og fra Princeton til Manila, sultanatet Kinakuta, Nordnorge, Italien og de britiske nordatlantiske øer Qwghlm (udtales Taggum) alligevel ikke lægger op til en klassisk afrundende afslutning, men snarere til en fritløbende fortsættelse, som vil kunne blive ved i det uendelige eller afbrydes omtrent hvor som helst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her